Klar livet Forside

Mødegang 2Et godt liv for mig og klassens spillereglerMødegang 2


Opstart og overvejelser
LOKATION: SHELTERPLADS/SKOLEN

Formålet er at give eleverne en oplevelse af forbundethed til hinanden trods forskelligheder, og at skabe et godt grundlag for et positivt klassefællesskab resten af skoleåret.

På denne mødegang gennemgår eleverne øvelser, hvor de lærer hinanden og sig selv lidt bedre at kende og gennem definering af ‘spilleregler’ i klassen skaber rammerne for et trygt og positivt fællesskab samt læringsmiljø.

God fornøjelse!

Tjekliste for opgaver og remedier
  • Lav evt. en plakat (collage) af elevernes refleksioner fra mødegang 1.
  • 20 laminerede billeder (find dem i materialepakken eller under downloads og print selv) og evt. små sten til at lægge på, så billederne ikke blæser væk.

Print:

  • Print (se bilag ’Mødegang 2’):
    Skemaet ’Klassens spilleregler’ til hver elev og læreren.

Husk:

  • Post-its og en kuglepen til hver elev.
  • 1 kvist lavendel til hver gruppe (det kan også være rosmarin, basilikum eller timian).
  • 1 stk. A3-papir og tuscher til hver gruppe (til refleksionsøvelsen) og til dig (til notering af spilleregler).
Billede fra: “Et godt liv for mig”. Øvelse 2.

EMNE TID MATERIALER

Velkommen og dagens program

5 min.

  • Plakat, du har lavet.

Øvelse 1: Alt det vi deler

10 min.

  • Udsagn til øvelsen: ’Alt det vi deler’ (find dem på side 30).

Øvelse 2: Hvad er et godt liv for mig?

25 min.

  • 20 laminerede billeder og evt. sten.
  • Post-its og en kuglepen til hver elev.

Pause

10 min.

Øvelse 3: Klassens spilleregler

30 min.

  • Skemaet ’Klassens spilleregler’ og en kuglepen til hver elev og læreren.
  • Et stykke A3-papir og en tusch til dig til at samle op på elevernes udsagn.

Øvelse 4: Nærværsøvelse

5 min.

  • En kvist lavendel til hver elev.

Øvelse 5: Refleksion – det vigtigste fra i dag

15 min.

1 stk. A3-papir og tuscher til hver gruppe.

På gensyn

5 min.

Find billeder til ØVELSE 2 under downloads.

  • Byd velkommen og sig tak for sidst.
  • Opsummér, hvad I lavede på mødegang 1 og vis samtidig plakaten, du har lavet.
  • Fortæl om dagens tema og program.
  • Bed eleverne om at stille sig i en stor cirkel. Du og læreren skal også placere jer i cirklen og deltage i øvelsen, for at eleverne kan opleve, at de voksne kan have meget til fælles med eleverne.
  • Forklar øvelsen: Du læser et udsagn højt op ad gangen (se udsagn på næste side), og når man kan svare “ja” til det, træder man et skridt ind i cirklen. Et eksempel på sådan et udsagn kunne være: “Jeg har en fritidsinteresse”. Når ikke flere personer træder et skridt ind i cirklen, stiller alle sig ud i cirklen igen. Start gerne med de mere enkle udsagn for at lette starten for eleverne, fx: “Jeg kommer altid til tiden”. Sig gerne, at hvis der er noget, man absolut ikke har lyst til at dele, så er det i orden, at man fravælger at træde ind i cirklen.
  • Efter øvelsen: Fortæl, at du håber, øvelsen har givet eleverne en oplevelse af, at selvom vi er forskellige, har mange af os mere til fælles, end vi måske tror – og at det kan hjælpe os med lettere at indgå i nye relationer med andre.
EKSEMPLER PÅ UDSAGN TIL ØVELSEN ’ALT DET VI DELER’

Forberedelse: Læg de 20 laminerede billeder på jorden rundt omkring i området. Læg en sten på hvert billede, hvis det blæser. Del gerne billederne op i to forskellige områder, så eleverne ikke samler sig i én stor gruppe.

Del 1 (15 min.):

  • Udlevér post-its og en kuglepen til hver elev.
  • Forklar øvelsen: Øvelsen skal hjælpe eleverne til at blive mere bevidste om og få sat ord på, hvad et godt liv indebærer for dem. Eleverne skal besøge billederne og vælge deres personlige billede. De må også gerne finde inspiration fra elementer i området. Eleverne skal tage sig god tid og behøver ikke at vælge det første, de ser eller ser andre vælge. Når de har fundet deres billede, skal de reflektere over, hvad det symboliserer for dem – i forhold til, hvad de vurderer som et godt liv for dem. Giv gerne et eksempel. Du kan evt. nævne, at der er mange muligheder, forstyrrelser og andre menneskers meninger i vores liv, som kan gøre det svært at blive helt klar over, hvad der virkelig er vigtigt for en selv. Når eleverne har fundet deres billede, skal de skrive tre sætninger på post-its om, hvad et godt liv er for dem.

Del 2 (10 min.):

  • Saml alle eleverne i cirklen og forklar næste del af øvelsen: De skal gå sammen to og to, dele deres tanker med hinanden og lytte godt efter, hvad den anden siger. Derefter skal hver elev finde en ny makker og fortælle videre, hvad den person, de talte med, sagde osv.
  • Saml eleverne i en cirkel igen og spørg, om der er et par stykker, der har lyst til at dele, hvad de har tænkt og talt om.
  • Saml op ved at sige, at øvelsen træner os i at lytte aktivt til hinandens fortællinger, og at vi måske igen opdager, at vi har mere til fælles, end vi umiddelbart tror. Samtidig bliver man bevidst om, hvad der gør én glad, og det gør det lettere at dyrke det, der skaber værdi i ens liv.
  • Saml sedlerne sammen.
‘Hvad er et godt liv for mig?’

Forklar eleverne, at vi alle har brug for at have nogle spilleregler, når vi er en del af en klasse eller en arbejdsplads. Fremhæv fordelene: Det skaber struktur og forudsigelighed, reducerer konflikter, styrker følelsen af samhørighed og skaber et positivt læringsmiljø. Det hjælper også til ikke at overskride andres grænser. Samlet set skaber det et højere trivselsniveau i klassen. Forklar eleverne og læreren, at de nu sammen skal udvikle 10 fælles spilleregler. Giv eksempler: ’At komme til tiden’, ’Ikke afbryde’ og ’At slukke mobiltelefonen i undervisningen’.

Del 1 (15 min.):

  • Udlevér skemaet ‘Klassens spilleregler’ (se evt. næste side) og en kuglepen til hver elev. Forklar eleverne, hvordan de skal udfylde skemaet, og sig, at de bare skal gøre det, så godt de kan.
  • Dernæst skal de hver især:
    • Vælge to udsagn fra listen, de vil blive bedre til.
    • Sætte kryds ud for de tre udsagn, de finder vigtigst for at have en god klasse.
    • Skrive et forslag til en spilleregel i klassen.

Del 2 (15 min.):

  • Spørg eleverne, hvem der vil dele, hvad de har skrevet ned. De må også gerne komme med forslag til spilleregler, der ikke står i skemaet. Skriv spillereglerne ned på et A3-papir, så det er synligt for alle. Ros gerne eleverne for deres bud. Derefter kan du enten 1) Samle op på de 10 regler, flest i klassen er enige om, og spørge, om alle kan tilslutte sig dem eller 2) Samle skemaerne ind og analysere dem inden næste mødegang – ved at samle op på de 10 spilleregler flest i klassen er enige om.
  • Forklar eleverne, at spillereglerne er deres fælles rettesnor for, hvordan de skal være sammen. Skolen og læreren har også spilleregler, der skal med på listen. Spørg evt. læreren, om vedkommende har et forslag. Afslut med en kommentar om, at der er situationer, hvor ikke alle regler giver mening, fx hvis man har en mere fysisk og legende aktivitet i gang.
  • Fortæl eleverne, at du vil skrive reglerne rent i et dokument (som evt. kan lamineres), der kan hænges op i klassen som en form for ’klassens kontrakt’. Fortæl også, at 10. klasse er et godt sted at øve sig på det, man har svært ved – fx, hvis man kunne blive bedre til at række hånden op, enten fordi man er for ivrig eller ikke tør sige noget af frygt for, hvad andre tænker. Måske finder man også ud af, at det ikke er så farligt eller pinligt at sige noget højt og nogle gange svare forkert.
  • Slutteligt, bed eleverne om hver især at tænke over én ting, de ønsker at blive bedre til i forhold til spillereglerne, og hvad det første skridt skal være for at lykkes. Bed eleverne dele med sidekammeraten, hvad de har tænkt.
  • Saml skemaerne sammen og gem dem evt. til at lave en opsamling, du kan bruge på mødegang 6, hvor I vil genbesøge klassens spilleregler og arbejde med emnet ‘værdier’.
Arbejdsark til øvelse 2. Find arket under downloads nederst på siden.
  • Giv hver elev og læreren en kvist lavendel, og bed dem sætte sig et behageligt sted, hvor de kan sidde uforstyrret, men stadig høre dig.
  • Forklar, at I skal gennemføre en kort nærværsøvelse med en urt, hvor fokus er på at finde ro og afslapning, som vi alle har brug for i en travl hverdag.
  • Spørg eleverne, om de kender urten. Supplér med, at lavendel indeholder aromatiske olier, der virker beroligende, og at man i tidligere tider hængte urten op i børneværelser i håbet om at hjælpe babyer med at sove bedre. Da det er første gang, eleverne laver en nærværsøvelse, behøver de ikke at lukke øjnene. Du vil muligvis opleve, at nogle elever finder øvelsen akavet. Det aftager som regel med de efterfølgende nærværsøvelser.

Gennemfør øvelsen:

  1. Fokus på åndedræt (30 sek.)
  2. “Luk øjnene, hvis du har lyst. Tag en dyb indånding gennem næsen og hold vejret et øjeblik. Mærk, hvordan dine lunger fyldes med luft, og pust langsomt ud gennem munden. Gentag dette et par gange, og mærk, hvordan du begynder at slappe mere af, for hver gang du ånder ud.”
  3. Lavendel og visualisering (2-3 min.)
  4. “Tag lavendelkvisten i hænderne og før den tættere på din næse. Du kan forsigtigt nulre blomsten og opleve, at duften bliver kraftigere. Tag en langsom, dyb indånding og oplev duften. Sid et øjeblik og nyd følelsen.”
  5. “Forstil dig nu, at du står i en smuk lavendelmark. Du ser den dybe lilla farve strække sig ud over horisonten, duften er stærk og beroligende, og du mærker en let vind, der forsigtigt bevæger planterne omkring dig. Bliv i denne følelse af ro et øjeblik, og tillad dig selv at være til stede her og nu.”
  6. “Læg mærke til, om noget har ændret sig i din krop, Er du måske blevet mere afslappet, mens du har siddet og trukket vejret langsomt? Har du haft en lille pause fra alt omkring dig?”
  7. Afslutning (30 sekunder):
    “Når du er klar, bring langsomt din opmærksomhed tilbage til rummet. Bevar roen og vend tilbage i dit eget tempo. Tag denne følelse af afslapning med dig resten af dagen.”
‘Nærværsøvelse’
  • Udlevér 1 stk. A3-papir og tuscher til hver gruppe (fire-fem elever i hver). Bed eleverne bruge 10 minutter på at tale om samt skrive eller tegne, hvad det vigtigste er, de tager med sig fra dagen.
  • Fortæl eleverne, at du laver en plakat med deres spilleregler samt skrevne og illustrerede tanker, som vil blive hængt op i klassen.
  • Bed eleverne om at dele, hvad de har tænkt over, 5 minutter inden afslutning, og holde deres A3-papir op, når de fortæller.
  • Saml A3-papirerne ind.
  • Sig tak for i dag til eleverne, og fortæl dem, at de sammen har skabt et bedre fundament for et positivt klassefællesskab.
  • Fortæl, hvor I mødes næste gang, hvor I skal arbejde med emnet ‘nikotin’, herunder termen ‘flertalsmisforståelser’ (fx sociale misforståelser om, hvor mange der bruger nikotin).
‘Alt det vi deler’.

Downloads

Mødegang 3 Til toppen