‘Mit liv – jeg bestemmer’

Nedenfor kan du se et eksempel på en oversigt over forløbet, som det har
været gennemført i Vallensbæk Kommune.

Forløbet består af 15 mødegange, som behandler i alt 12 emner.

Oversigt over forløbet

Samarbejde med læreren

Et godt samarbejde med klassens lærer(e) og skolen er afgørende for en god oplevelse med forløbet.

Klassens lærer er din sparringspartner og det er en god ide med løbende kontakt til at afklare aftaler og usikkerheder.
Læs mere om din og deres rolle under punktet: “Årshjulet og forløbets struktur” nedenfor.

Tal med klassens lærer, om der er noget med klassen, du skal være opmærksom på. Det kan være fagligt niveau, energiniveau eller andre forhold, som det kan være rart at vide ifm. din forberedelse.

Tal med klassens lærer om jeres roller hver især. Din rolle er at stå for
undervisningen. Deres er at tage sig af de elever, der har brug for ekstra støtte.

Når eleverne skal arbejde i grupper og par på dagen, kan det være en hjælp at bed deres lærer om at hjælpe med sammensætningen på forhånd, hvis der er nogle specielle hensyn eller forbehold.

Mødegangene

Du kan gennemføre mødegangene, som de er beskrevet, lade dig inspirere af dem eller selv udvikle indholdet til de mødegange, du vil gennemføre.

Øvelserne og aktiviteterne er meget varierede, inkluderende og bygger på pædagogiske greb, der tager højde for de mange forskellige klasser og elever, vi møder på skolerne. Hvis du er nysgerrig, kan du finde beskrivelse af det pædagogiske grundlag i afsnittet: “Teoretisk afsæt” nedenfor eller i bilaget ‘Undervisningsforløbet’.

På sidste mødegang gennemfører eleverne en social aktivitet, de selv har planlagt mødegangen forinden. Det kan derfor være en god idé, at gøre di nogle overvejelser omkring mulige lokationer i god tid.

I skal være udenfor

Derfor:
Sørg for at drøfte transport og mødested og tidspunkt m.v.
Hold øje med vejrudsigten og lav de nødvendige forholdsregler.
Udendørs aktiviteter er lidt et skift for mange elever.
Aftal med klassens lærer(e), hvordan I griber dagen an.

Tidsplanen

Husk at alle tider er vejledende og det kan blive nødvendigt at forlænge og forkorte aktiviteter og eventuelt udelade enkelte øvelser om nødvendigt eller tage en ekstra pause.
Du skal ikke føle dig presset, hvis tiden skrider. Det vigtigste er, I er igang!

Køreplanen indeholder en detaljeret beskrivelse af øvelser og aktiviteter på dagen.
Du kan vælge at skrive den ud og have den med på dagen, så du hele tiden har et overblik over, hvad der skal ske.

Evaluering efter hver mødegang

Husk at evaluere dagen. Det behøves ikke at være et langt møde eller en lang snak, men det er en god ide lige at drøfte følgende med klassens lærer(e) efter
mødegangen.

• Hvad gik godt på dagen?
• Hvad gik mindre godt?
• Er der noget vi skal tage med i overvejelserne til næste mødegang?
• Er der nogle særlige forhold, vi skal tage med ift. fremtidige udendørsaktiviteter?
• Har vi de nødvendige aftaler på plads?

Baggrund

’Mit liv – jeg bestemmer’ er udviklet i Vallensbæk Kommune i perioden 2019-2023 i et tæt samarbejde mellem kommunens sundhedsafdeling og 10. klasse-skolen. Elever og deres respektive lærere og andre aktører fra lokalmiljøet er løbende blevet inddraget i både udvikling og tilpasning af sundhedsforløbet. ’Mit liv – jeg bestemmer’ har styrket det generelle samarbejde mellem skole og sundhedsafdeling og forståelsen for hinandens arenaer – og er nu fast implementeret som et centralt element i 10. klasse.

I perioden 2023-2027 skal ’Mit liv – jeg bestemmer’ udvikles og testes. Målet er at udvikle et evidensbaseret forløb, som kan udbredes til andre kommuner og 10. klasser. Det sker i samarbejde mellem Vallensbæk Kommune og de øvrige kommuner fra Vestegnen og Sydamager og forskningspartnerne Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium og Steno Diabetes Center Copenhagen.

Formål

Det unikke ved sundhedsforløbet er det tætte samarbejde mellem skolen og sundhedsafdelingen, og at det er dig som sundhedskonsulent, som varetager undervisningen. Herved bringes sundhedsdagsordenen ind i skolens daglige virke. Kombinationen af eksterne undervisere og et karakterfrit forløb åbner op for at skabe et trygt og inkluderende rum, hvor eleverne har mulighed for at lære og udvikle sig uden præstationspres. Det handler om at give eleverne værktøjer til at forstå og forbedre deres fysiske, mentale og sociale velvære.

Forløbet har et stærkt fokus på klassefællesskabet. Ved at deltage i forskellige aktiviteter sammen, vil eleverne lære at samarbejde og støtte hinanden, hvilket skaber stærke bånd og et sundt klassemiljø. Disse elementer af undervisningen er blevet identificeret og tilpasset løbende ud fra erfaringer fra Vallensbæk Kommune og som følge af evalueringen af forløbet i 2023/2024 foretaget af Steno Diabetes Center Copenhagen.

Gennem aktionslæring, undervisning udendørs, kropslige og sanselige opgaver får eleverne mulighed for at opleve læring på en helt ny måde.

Sundhedsforløbet er inspireret af forskellige pædagogiske og didaktiske grundelementer og teoretiske tilgange til sundhedsfremmeindsatser og etablering af partnerskaber. De fire dele i den teoretiske platform er kort beskrevet i det følgende:

Den tilværelsespsykologiske metode

Den tilværelsespsykologiske metode fokuserer på at udvikle elevernes sociale og følelsesmæssige færdigheder samt opbygge deres positive relationer og samarbejde med andre. Det giver dem mulighed for at fordybe sig i relevante emner og tage ansvar for deres egen læring og udvikling.² Metoden er udviklet af Preben Bertelsen, professor i samfunds- og personlighedspsykologi ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.³

Aktionslæring

Aktionslæring forstås som læring i fællesskab gennem en undersøgende og reflekterende tilgang i forhold til de unges aktioner (praktiske handlinger). Det er en metode, der egner sig godt til at styrke deltagelse og afprøve nye tiltag i et praksisnært setup i fællesskab med andre. Metoden er ligeledes velegnet til at arbejde med de unges refleksion og skabe positiv forandring.⁴ Med deltagelse menes ‘faciliteret deltagelse’, hvor de unges deltagelse i aktiviteter er rammesat af sundhedskonsulenten. Deltagelse og inddragelse er vigtige, demokratiske værktøjer til at styrke sundhed og trivsel i forløbet med fokus på de unges motivation. Forskning viser, at når unge føler ejerskab til en aktivitet, er de mere tilbøjelige til at ændre deres adfærd og fastholde en sund livsstil over længere tid, og gennem inddragelse styrkes unges handlekompetence og mestringsevne.⁵

Udeskole

Udeskole er en pædagogisk og didaktisk metode, hvor undervisningen regelmæssigt flytter sig fra det traditionelle klasselokale og ud i andre omgivelser, fx i naturen.⁶ Dette har til formål at give eleverne nye erfaringer med aktiviteter, som skaber kropslige oplevelser, der stimulerer til nysgerrighed, aktiverer elevernes sanser og kreativitet, og som fordrer udviklingen af nye faglige kompetencer og personlige egenskaber, fx øget kreativitet og samarbejde.6 Ved brugen af ‘udeskole’ har undervisning ude og inde nær sammenhæng. ‘Åben skole’ kan også være en del af ‘udeskole’⁷ og indebærer, at undervisningen foregår hos virksomheder og organisationer, i byrummet eller på kulturinstitutioner.

Den sundhedsfremmende skole

Den sundhedsfremmende skole er en tilgang, som anvendes i relation til forankring af sundhedsindsatser og samarbejde med lokale aktører. Her arbejdes der med, hvordan de gode erfaringer fra undervisningsforløbet kan forankres på skolen. Det kan fx være at fremme strukturer, der integrerer politikker og daglige aktiviteter på skolen, så de designes til at fremme et positivt sundhedsfremmende skoleklima.⁸ Herudover søger sundhedsforløbet også at afdække, hvordan ressourcer og aktører i lokalsamfundet kan bruges i undervisningen.

’Mit liv – jeg bestemmer’ indeholder fire faser fordelt over året. Vintermånederne bruges på opstart, foråret på at planlægge, forberede og involvere relevante aktører. Efter sommerferien afvikles undervisningsforløbet i starten af skoleåret, og i efteråret evalueres og forankres det. I figuren herunder ses en oversigt over faserne i forløbet.

Oversigt over faserne i forløbet, og hvad der skal foregå. En udfyldt cirkel angiver et møde eller undervisning. En cirkel angiver en aktivitet, fx at skabe kontakt eller forberede sig. Møder, undervisning og aktiviteter er opdelt i fire faser: 1) Opstart (blå), 2) Planlægning og forberedelse (orange), 3) Undervisningsforløbet (gul) og 4) Forankring: Evaluering og plan for prøvehandlinger (grøn). På de næste sider i manualen kan du genfinde farverne, så du ved, hvor i forløbet du er. Møder og aktiviteter er anbefalinger, der er med til at gøre ’Mit liv – jeg bestemmer’-forløbet vellykket.

Fase 1: Opstart

Opstarten foregår i begyndelsen af skoleåret.

Samarbejde mellem skole og sundhedsafdeling indgås eller justeres

’Mit liv – jeg bestemmer’ er et samarbejde mellem skolen og sundhedsafdelingen. Skoleledelsen og ledelsen fra sundhedsafdelingen mødes tidligt i forløbet med henblik på at opnå fælles forståelse af formålet med sundhedsforløbet, herunder elevernes udbytte, hvordan der følges op på sundhedsfremmende aktiviteter og hvordan forløbet matcher kommunens sundheds- og trivselspolitikker. Desuden skal der være en aftale om ressourcer, rollefordeling og økonomi (fx til materialer og andre undervisere, fx instruktører). Der knyttes en sundhedskonsulent til hver klasse, som skal gennemføre forløbet, og der udpeges en tovholder, der har ansvaret for, at mødet etableres. Afsæt 1 time til mødet om samarbejdsaftale.

Første gang forløbet afvikles, kan der indgås en samarbejdsaftale, som beskriver rammerne for samarbejdet. De efterfølgende år gøres der status på aftalerne fra evalueringsmødet og de aftalte prøvehandlinger i efteråret, og samarbejdsaftalen justeres efter behov.

Fase 2: Planlægning og forberedelse

Planlægning og forberedelse foregår fra februar til august.

Kontakt mellem lærere og tovholder/sundhedskonsulenter etableres

Det er dig som sundhedskonsulent, der primært tilrettelægger og gennemfører undervisningen i ’Mit Liv – jeg bestemmer’. For at kunne undervise får du et kursus i forløbets indhold og form. Alle mødegangene indebærer, at du har et tæt samarbejde med lærere fra 10. klasserne. Lærernes primære rolle er at deltage i og understøtte eleverne i undervisningen og have blik for de elever, der som udgangspunkt måtte have brug for særlig støtte socialt og fagligt. Tovholderen har ansvar for at koordinere møder og aktiviteter før og efter undervisningsforløbet med de involverede sundhedskonsulenter og lærere. Dertil facilitere evalueringsmødet, som afholdes umiddelbart efter undervisningen.

Skab overblik over lokale samarbejder, steder og initiativer, som kan bruges i sundhedsforløbet

Et centralt element i sundhedsforløbet er, at dele af undervisningen foregår udenfor skolen og gerne i samarbejde med lokale aktører. Den sundhedskonsulent, der er tovholder, skaber et overblik over relevante lokale samarbejder, steder og initiativer, som kan bruges i forløbet. Det kan fx være en shelterplads eller et samarbejde med en kommunal ‘Åben Skole’-koordinator og det lokale fitnesscenter. Tovholderen skaber overblik over relevante politikker (fx kommunens udviklingsstrategi, sundhedspolitik og/eller trivselspolitik). Se skema til at skabe overblik over lokale samarbejder, steder og initiativer samt relevante politikker, bilag ‘Årshjulet – fase 2’.

Opstartsmøde med fokus på forståelse af ’Mit liv – jeg bestemmer’ og det gode samarbejde

De involverede sundhedskonsulenter, lærere og evt. skolens ledelse mødes tidligt i foråret (april). Formålet med mødet er at få en fælles forståelse af ‘Mit liv – jeg bestemmer’ og hinandens praksis og hverdag. Mødet faciliteres i udgangspunktet af tovholderen. Afsæt to timer til opstartsmødet.

Forslag til dagsorden:

• Præsentation af deltagere.
• Præsentation af sundhedsforløbet ’Mit liv – jeg bestemmer’.
• Drøftelse af samspillet mellem eksisterende initiativer på skolen, relevante politikker (fx kommunens udviklingsstrategi, sundhedspolitik, trivselspolitik) og ’Mit liv -jeg bestemmer’.
• Udvælgelse af lokale samarbejder, steder og initiativer, som kan bruges som udgangspunkt for at booke steder og lave forhåndsaftaler med lokale aktører om deres involvering i de enkelte lektioner.

Planlægningsmøde for den enkelte klasse

Sammen med de involverede lærere fra den 10. klasse, du skal undervise i, lægges en konkret plan for undervisningsforløbet. Afsæt 1,5 time til mødet.

Forslag til dagsorden:

• Aftaler om datoer, tidspunkter og steder for lektionerne.
• Forventningsafstemning i forhold til samarbejdet mellem sundhedskonsulent og lærer (fx hvilken rolle læreren skal spille i undervisningen, hvad der skal arrangeres fra lærerens side og hvem der tager dialogen med de elever, der har brug for støtte).
• Planlægning af de praktiske ting omkring forløbet (fx hvem laver fremmødeskemaet og har ansvaret for at dele eleverne ind i grupper).

Forberedelse af undervisning

Du skal som en del af undervisningsforløbet afsætte tid til forberedelse. Dette kan være forberedelse til indkøb af materialer og forplejning, til print af arbejdsark og velkomstbrev til eleverne (se udkast til velkomstbrev, bilag ‘Mødegang 1’) eller besøg på det sted, I skal være. Forberedelsen ligger både inden opstart af undervisningsforløbet, men også løbende under afvikling af undervisningen. I manualen er der udarbejdet en tjekliste til hver undervisningsgang med det, du konkret skal forberede dig på.

Fase 3: Undervisningsforløbet

Undervisningsforløbet i ’Mit Liv – jeg bestemmer’ gennemføres i starten af skoleåret for at give de bedste betingelser for at understøtte et stærkt og trivselsfremmende klassemiljø. Undervisningsforløbet er bygget op over 15 mødegange. Der undervises to gange om ugen, hvor hver undervisningsgang indeholder to lektioner og en pause. Forløbet strækker sig over 8-10 uger.

Fortløbende samarbejdsmøder og erfaringsopsamling i hver klasse

Det anbefales, at der afholdes fortløbende samarbejdsmøder med involverede lærere og sundhedskonsulenter, som sikrer fortløbende koordinering, erfaringsopsamling og evt. justering af undervisningsforløbet.

Elevernes perspektiver inddrages løbende med refleksionsspørgsmål efter hver undervisningsgang. På undervisningsgang 15 giver eleverne, via et spørgeskema, som undersøger sundhed, trivsel og fællesskab, uddybende feedback på undervisningen og kommer med input til aktiviteter – både på og udenfor skolen. Hvis der er særlig energi omkring et emne, det kunne fx være morgenmad, så anbefales det at vende det på et samarbejdsmøde og igangsætte en prøvehandling, der kan køre sideløbende med undervisningsforløbet.

Bilag: ‘Skema til opsamling af erfaringer’ bilag ‘Årshjulet – fase 3’.

Fase 4: Evaluering og plan for prøvehandlinger

I forlængelse af undervisningsforløbet afholdes et evalueringsmøde, hvor der samles op på undervisningsforløbet, og der undersøges muligheder for kommende prøvehandlinger. I mødet deltager involverede sundhedskonsulenter og lærere, repræsentanter fra skoleledelsen og ledelsen for sundhedsafdelingen. Mødet faciliteres af tovholderen/sundhedskonsulenten. Afsæt 1,5 time til mødet.

Evalueringen skal medvirke til, at gode erfaringer fra undervisningsforløbet kan forankres på skolen og sikre, at skolen fortsat arbejder på at integrere ‘den sundhedsfremmende skole’, hvor der skabes et sundheds- og trivselsfremmende miljø omkring eleverne. Prøvehandlingerne kan omfatte relevante temaer fra undervisningsforløbet, der skal arbejdes videre med på skolen, fx søvn eller digital adfærd. Det kan også dreje sig om samarbejdspartnere, som samarbejdet skal fortsættes med, fx en fitnessinstruktør. Desuden kan det være nødvendigt at ændre rammer eller strukturer, fx mobilpolitik eller mødetider. Mødet tager afsæt i erfaringer fra undervisningsforløbet. Bilag ‘Årshjulet – fase 4.1: Evaluering og plan for prøvehandlinger’ kan bruges til opsamling af erfaringer.

Forslag til dagsorden:

• Præsentation af deltagere og indsatsen.
• Præsentation af elevernes tilbagemeldinger på undervisningsforløbet fra evalueringsskemaet på mødegang 15 og fra opsamlingerne fra møder mellem lærere og sundhedskonsulenter.
• Drøftelse i mindre grupper: Hvad har gjort indtryk? Hvad kalder på handling? (temaer, der arbejdes videre med, samarbejdspartnere og/eller ændring af rammer).
• Opsamling i plenum og drøftelse af mulige prøvehandlinger.
• Aftaler om opfølgende møder og hvem, der gør hvad.

Udgivelser

Kilder

² Online adgang til viden om og redskaber til brug af metoden ’Tilværelsespsykologi’: https://psy.au.dk/life-psychology.
³ Bertelsen, Preben, Simon Ozer, Peter Faber, Anne Sofie Jacobsen, and Toke Lund-Laursen. 2020. “High School Students’ Grip on Life and Education: High School Students’ Self-Administered Work with a Life Mastering Method.” Nordic Psychology 72 (4): 265–91.
⁴ Madsen, B. 2019. Aktionsforskning og aktionslæring: Ligheder og forskelle. In Aktionsforskning: Indefra og udefra (pp. 25-43). Dafolo.
⁵ Simovska, Venka. 2012. “What Do Health Promoting Schools Promote?” Edited by Venka Simovska. Health Education 112 (2): 84–88.
⁶ Bærenholdt, J., & Hald, M. 2020. Udeskole i teori og praksis. Dafolo.
⁷ Knudsen, L. E. D., Jensen, L. L., Thomsen, A. V., & Fredslund, M. 2020. Åben skole. Syddansk Universitetsforlag.
⁸ Turunen, H., Sormunen, M., Jourdan, D., von Seelen, J., & Buijs, G. 2017. Health promoting schools—a complex approach and a major means to health improvement. Health promotion international, 32(2), 177-184.