DAUS er SNAVS – det er dumt at tage snus
Det er budskabet i denne musikvideo produceret af Skovbo Efterskole og Hvidovre Sundhedscenter. Videoen havde premiere på WHO’s World No Tobacco Day.
Livet kan sagtens være en fest uden snus
Budskabet fra de unge er klar: Man skal holde sig fra snus – livet kan sagtens være en fest uden.
Alt for mange unge bruger snus. Måske fordi de ikke kender de skadelige virkninger. Snus indeholder store mængder nikotin, som skaber afhængighed. Desuden øger brugen af røgfri tobak som fx snus, tyggetobak og tobakspastiller risikoen for kræft i bugspytkirtlen, spiserøret og mundhulen.