Klar livet Forside

Mødegang 15Afsluttende arrangementMødegang 15


LOKATION: EFTER ELEVERNES ØNSKE

Formålet er, at eleverne får en mindeværdig oplevelse med at gennemføre det arrangement, de selv har planlagt, og at de får reflekteret over, hvad de har fået ud af at deltage i undervisningsforløbet ’Mit Liv – du bestemmer’.

På denne sidste mødegang skal eleverne, læreren og du gennemføre det arrangement, som eleverne har fundet på. Det er også her, du til sidst kan evaluere på, hvad eleverne har fået ud af at deltage – hvis der er tid til det. Alternativt kan du evaluere forløbet med eleverne ugen efter.

God fornøjelse!

Tjekliste for opgaver og remedier
  • Book lokaler og bestil mad eller andet relevant i samarbejde med læreren.

Print:

  • Et evalueringsskema til hver elev (Hvis du evaluerer forløbet med eleverne).

Husk:

  • En kuglepen til hver elev.
    Blå og grønne post-its.
    To store plancher og hæftemasse til ophængning.
    1 sprittusch.

Du kan downloade køreplanen til højre i den orange cirkel eller nederst på siden.

  • Byd velkommen og sig at vi lige skal evaluere inden de går i gang med det, som de selv har forberedt.

Start med at forklare eleverne formålet med evalueringen: At deres input er værdifulde og kan hjælpe dig med at blive klogere på, hvad du kan fortsætte med at undervise i, og hvad der kan forbedres, så du kan skabe et endnu bedre forløb ’Mit Liv – jeg bestemmer’ for andre elever i 10. klasse. Fortæl eleverne, at de både skal udfylde et spørgeskema og give mundtlig feedback.

Del et spørgeskema og en kuglepen ud til hver elev. Bed eleverne sætte sig, så de kan besvare spørgeskemaet uden forstyrrelser. Sig, at de har ca. 15 minutter til at besvare spørgsmålene.

Uddel en kuglepen og to små bunker post-its i to forskellige farver til hver elev, fx grønne post-its, hvorpå eleverne skriver, hvad de vurderer, var godt ved undervisningsforløbet, og blå post-its, hvorpå eleverne skriver, hvad de vurderer kunne gøre anderledes og bedre. Eleverne har 10 minutter til at besvare følgende spørgsmål, som du skal skrive som overskrifter på de to plancher med en sprittusch:

  • ”Hvad var godt ved undervisningsforløbet? Hvorfor?”
  • ”Hvad kunne evt. gøres anderledes? Hvordan?”

Bed eleverne, en efter en, sætte deres post-its på de to plancher og fortælle, hvad de er nået frem til. Det giver også mulighed for dialog.

Hvis der er tid til overs, så gå gerne i dialog med eleverne om deres feedback.

Download evalueringen nederst på siden.
  • Opfordr eleverne til at bruge alt det gode, de har lært af at deltage i ‘Mit Liv – jeg bestemmer’, både på skolen og i andre sammenhænge i livet. Fortæl, at du følger op med læreren, hvad eleverne evt. kan arbejde videre med resten af skoleåret.
  • Sig tak for et positiv forløb og opfordr eleverne til at klappe ad hinanden, give high fives og lignende.

Downloads

Til toppen