Mødegang 14Positive fællesskaber
LOKATION: SKOLEN
Formålet er, at eleverne får indsigt i, hvilke former for fællesskaber de ønsker at være en del af, og hvordan de selv kan bidrage til at skabe positive fællesskaber.
På denne mødegang får eleverne erfaring med, hvordan nonverbal kommunikation kan bidrage hhv. positivt og negativt til et fællesskab, og de definerer, hvad de forstår ved positive og negative fællesskaber. Endelig skal eleverne planlægge et arrangement, der kan bidrage til en mindeværdig oplevelse for klassen.
God fornøjelse!
Forberedelse inden du mødes med eleverne:
| Tjekliste for opgaver og remedier |
|---|
LEGO: Lån eller køb: ’LEGO® Classic Kreativt byggeri – stort’. |
Husk:
|

| EMNE | TID | MATERIALER |
|---|---|---|
Velkommen og dagens program |
5 min. |
|
Øvelse 1: Nonverbal tårnbygning |
10 min. |
|
Øvelse 2: Hvad er et fællesskab? |
20 min. |
|
Pause |
10 min. |
|
Øvelse 4: Idé til fællesarrangement |
40 min. |
|
Øvelse 4: Refleksion – det vigtigste fra i dag |
15 min. |
|
På gensyn |
5 min. |
Velkommen og dagens program (5 Min.)
- Byd velkommen og sig tak for sidst.
- Opsummér, hvad I lavede sidste gang, hvor emnet var ‘gi’ til andre’, hvad eleverne sagde og hvad du oplevede, de erfarede.
- Gennemgå dagens program.
Øvelse 1: Nonverbal tårnbygning (10 Min.)
Forklar eleverne, at de nu skal prøve en øvelse, der træner deres evne til nonverbal kommunikation og tålmodighed. Disse egenskaber er vigtige at have, når man skal samarbejde og løse problemer og bidrager positivt til fællesskabet.
Forberedelse:
- Inddel eleverne i grupper med ca. fire elever i hver.
- Spred LEGO-klodserne ud på et bord, evt. i to bunker, så hver gruppe har nogenlunde lige afstand fra dem.
Forklar øvelsen:
- Grupperne skal dyste om, hvem der kan bygge det højeste tårn på 5 minutter, men uden at de må sige noget til hinanden.
- Hver gruppe skal udvælge en løber. Løberen må hente én håndfuld LEGO-klodser ad gangen.
- Eleverne skal nu på skift tilføje en LEGO-klods til tårnet uden at sige noget til hinanden.
- Når bunken af LEGO-klodser er brugt, skal løberen hente en ny håndfuld LEGO-klodser, og sådan fortsætter øvelsen. Hvis ens tårn vælter, starter man forfra.
- Kår vinderen og saml op på formålet med øvelsen: At vi kommunikerer på mange måder, uden at vi sætter ord på, og at den nonverbale kommunikation både kan bidrage til noget positivt eller negativt i de fællesskaber, vi indgår i.
Øvelse 2: Hvad er et fællesskab (20 Min.)
Indled med at henvise til forrige mødegang, hvor eleverne kom omkring, hvordan man kan give noget positivt til andre, fx ved at være frivillig i en forening eller at gå tur med naboens hund. På samme måde kan man også give til andre ved at indgå i forskellige fællesskaber.
Spørg eleverne, hvilke fællesskaber, de kan komme i tanke om. Her er nogle eksempler:
- Interessefællesskaber: Sportsforeninger, gaming-fællesskaber, madklubber, bogklubber.
- Arbejdsfællesskaber: Arbejdspladsen og professionelle netværk, der mødes omkring faglige emner.
- Sociale fællesskaber: Familiemedlemmer, venner, naboer, klassekammerater.
Forklar øvelsen:
Grupperne skal diskutere og definere, hvad de betragter som positive og negative fællesskaber. Giv evt. et par eksempler, der kan hjælpe eleverne i gang:
- Positivt fællesskab i en fodboldklub: Tryghed, opbakning, udvikling og god kommunikation.
- Negativt fællesskab i en bande: Fastholdelse, krænkelse, straf, manipulation og tvang.
Uddel to forskellige farver post-its til hver gruppe og en kuglepen til hver elev. Eleverne skal skrive deres tanker ned på post-its:
- Grønne post-its: Positive fællesskaber, de kan komme i tanke om, og hvad der gør dem positive.
- Røde post-its: Negative fællesskaber, de kan komme i tanke om, og hvad der gør dem negative.
Opsamling:
Brug de sidste 10 minutter på at samle op i plenum ved, at en gruppe ad gangen sætter deres post-its på de to plancher: 1) Positive fællesskaber og 2) Negative fællesskaber samt fortæller, hvad de har skrevet, og hvad de mener med det, de har skrevet.
Slut af med at sige, at vi alle kan påvirke vores fællesskaber positivt, fx ved at holde den gode tone på sociale medier.

Pause (10 min.)
Øvelse 3: Idé til fællesarrangement (40 Min.)
Forklar øvelsen (5 min.):
Hver gruppe skal udvikle en idé til, hvilken aktivitet, de vil lave sammen på sidste mødegang – og som kan bidrage til at styrke fællesskabet. Giv eksempler, fx ‘spille badminton i idrætscentret og spise pizza bagefter’ eller ‘ bowle’. Bagefter skal eleverne præsentere ideerne for hinanden og endelig stemme om den bedste idé. Sig, at du og læreren står for koordineringen, fx booking af hal og bestilling af mad.
Del 1: Idéudvikling (20 min.):
Eleverne skal nu udvikle deres idé ud fra en defineret ramme.
- Uddel en kuglepen og 1 stk. A4-papir til hver gruppe.
- Forklar rammen, fx
- 1. Økonomi: Hvor mange penge, der er afsat til at gennemføre arrangementet, fx 2000 kr.
- 2. Tid, fx to timer (to lektioner og 15 minutters pause)
- 3. Alle skal kunne deltage.
- Spørg eleverne, om der er nogen, der har spørgsmål.
Del 2: Pitch af idé (15 min.):
Lad hver gruppe fortælle om deres idé (2-3 min. pr gruppe)
Del 3: Afstemning (5 min.):
Giv hver elev et lille stykke papir og en kuglepen. Bed dem skrive den idé ned, de synes bedst om og saml sedlerne ind. Tæl stemmerne op og del med eleverne den idé, der har fået flest stemmer.
Øvelse 4: Refleksion – det vigtigste fra i dag (15 min.)
- Udlevér 1 stk. A3-papir og tuscher til hver gruppe. Bed eleverne bruge 10 minutter på at tale om samt skrive eller tegne, hvad det vigtigste er, de tager med sig fra dagen.
- Bed eleverne om at dele, hvad de har tænkt over, 5 minutter inden afslutning, og holde deres A3-papir op, når de fortæller.
- Saml A3-papirerne ind.
På gensyn (5 min.)
- Sig tak for i dag, og at du glæder dig til at fejre fællesskabet med eleverne næste gang, som er sidste mødegang for ‘Mit Liv – jeg bestemmer’.
- Fortæl, at elevernes lærer følger op på, hvor I mødes mm.
