Mødegang 13Gi’ til andre (del 2)
LOKATION: SAL/IDRÆTSCENTER/SKOLE
Formålet er at give eleverne mulighed for at opleve, hvordan det at gøre noget aktivt sammen, der er meningsfyldt for dem selv og/eller andre kan fremme følelsen af tilhørsforhold og trivsel.
Mødegang 13 er en fortsættelse af mødegang 12. Her underviser eleverne andre børn i nogen lege/spil de selv har skabt.
God fornøjelse!
Forberedelse inden du mødes med eleverne:
| Tjekliste for opgaver og remedier |
|---|
|
Husk:
|
| EMNE | TID | MATERIALER |
|---|---|---|
Velkommen og dagens program |
5 min. |
|
Opstilling |
5 min. |
|
Velkommen til gæsteklassen |
10 min. |
|
Øvelse 1: Gennemfør legene/spillene |
50 min. |
|
Evaluering |
10 min. |
|
Klapsalver til gæsteklassen og |
5 min. |
|
Øvelse 2: Refleksion – det vigtigste fra i dag |
15 min. |
|
På gensyn |
5 min. |
Velkommen og dagens program (5 Min.)
- Byd velkommen og sig tak for sidst.
- Gennemgå dagens program.
- Fortæl eleverne, hvad tid eleverne fra gæsteklassen kommer.
- Forklar, at hver gruppe får fem minutter til at gøre klar til deres spil eller leg og med hjælp fra deres arbejdspapir ’Ansvarsfordeling’.
- Spørg, om nogen mangler et gruppemedlem. Hvis det er tilfældet, skal eleverne dække de fraværende elevers roller.
Opstilling (10 Min.)
Bed eleverne finde remedier til deres spil/lege og stille dem op.
Velkommen til gæsteklassen (10 Min.)
Byd eleverne fra gæsteklassen velkommen og fortæl dem, hvad der skal ske i dag:
- De skal prøve forskellige spil, som eleverne fra 10. klasse har udviklet, vil forklare og gennemføre om lidt.
- De skal rotere, så de besøger hvert hold af elever fra 10. klasse i 10 minutter ad gangen, der forklarer legen/spillet (2 minutter), gennemfører legen/spillet (7 minutter) og sender holdet af elever fra gæsteklassen over til næste leg (1 minut). Fortæl, at du giver et signal, når der skal skiftes. Demonstrér hvordan.
- Inddel eleverne fra gæsteklassen i de hold, som deres lærer på forhånd har lavet, og bed dem bruge et par minutter på at finde på et holdnavn. De må også gerne finde på et kendetegn eller fagter, hvis de har lyst. Demonstrér evt. et eksempel.
Øvelse 1: Gennemfør legene/spillene (50 Min.)
- Send hver gruppe fra gæsteklassen ud til en leg/et spil og sæt i gang.
- Brug en fløjte eller en klokke eller klap højt for at indikere, hvornår der skiftes (uret rundt).
Evaluering (10 Min.)
- Lad hver gruppe i gæsteklassen bruge 5 minutter på at tale om og skrive ned, hvad de synes om legene/spillene.
- Saml op i plenum.


Klapsalver til gæsteklassen og oprydning (5 Min.)
- Send eleverne fra gæsteklassen hjem med klapsalver.
- Bed eleverne fra 10. klasse om at rydde op.
Øvelse 2: Refleksion – det vigtigste fra i dag (15 Min.)
- Udlevér 1 stk. A3-papir og tuscher til hver gruppe. Bed eleverne bruge 10 minutter på at tale om samt skrive eller tegne, hvad det vigtigste er, de tager med sig fra dagen.
- Bed eleverne om at dele, hvad de har tænkt over, 5 minutter inden afslutning, og holde deres A3-papir op, når de fortæller.
- Saml A3-papirerne ind.
På gensyn (5 Min.)
- Sig tak til eleverne for i dag og for at være søde til at tage imod de yngre elever.
- Fortæl, hvor I mødes næste gang, hvor I bl.a. skal planlægge et hyggeligt arrangement sammen.
