Klar livet Forside

Når ”ja” ikke føles rigtigt

Introduktion:

Det er ikke ualmindeligt, at man siger ’ja’ i situationer, selvom man egentligt helst vil sige ’nej’. Det kan fx være i sociale relationer, hvor man oplever at der er noget på spil, at man føler ens svar kan være afgørende for, om man er med i fællesskabet eller ej.
Kroppen lyver ikke og derfor bliver eleverne spurgt om ting, som man ofte ville svare ‘nej’ til med en instruktion i at svare ‘ja’ og mærke efter i kroppen, hvordan det føles.
Aktiviteten foregår siddende i en rundkreds.

Materialer:

▪ Lærerark med introduktion og udsagn

Nye venner

Introduktion:

Det er ikke altid nemt at starte en samtale op med en person, man ikke kender i forvejen. Nogle spørgsmål egner sig bedre end andre som ‘ice-breaker’, og nogle spørgsmål er ikke egnede at stille fra start. Eleverne får mulighed for at forholde sig til forskellige spørgsmål og få en dialog om, hvilke spørgsmål, der er gode og hvilke der ikke er.
Aktiviteten foregår siddende i grupper.

Materialer:

▪ Materialeark ‘Nye venner’
▪ Lærerark med introduktion

Passende eller upassende

Introduktion:

Det kan være forskelligt, hvilke spørgsmål vi synes er de rette at stille til andre. Spørgsmål kan opfattes som platte, grænseoverskridende og upassende. Eleverne får mulighed for at reflektere over hvilke spørgsmål, der er passende at stille andre og klassen får mulighed for at få et billede af hvad det egentlig er for spørgsmål, klassen synes er gode at stille hinanden.
Aktiviteten foregår stående og dialogen parvis.

Materialer:

▪ Materialeark ‘Passende eller upassende’
▪ Lærerark med introduktion

Variationer:

Aktiviteten kan varieres:
▪ En linje på gulvet med en ‘JA’ og ‘NEJ side

Sig nej!

Introduktion:

Der er mange måder at sige nej på. Og det er vigtigt at lære at sige nej, så man passer på sig selv og ikke går over ens egne eller andres grænser. Eleverne introduceres til dilemmaer og skal give et bud på, hvordan en ung, skal sige nej/sige fra i situationer, hvor andre vil have dem til at gøre noget, som de egentligt ikke har lyst til – situationer hvor de føler sig presset.
Aktiviteten foregår siddende i grupper (5.-7. kl.) eller stående med fire hjørner som mulige handlemuligheder (8.-9. kl.)

Materialer:

▪ Lærerark med introduktion og dilemmaer

Variationer:

Aktiviteten kan varieres:
▪ Som paneldebat med grupper á fire
▪ Ved én eller få elever kan det foregå siddende ved et bord med materialeark ‘De fire hjørner’ og en brik

Mine og dine egenskaber

Introduktion:

Aktiviteten har til hensigt at fremme relationerne imellem eleverne og er oplagt at bruge i ny-sammensatte klasser eller i klasser, hvor det vil være hensigtsmæssigt at ryste eleverne sammen.
Mange børn og unge er optaget af, hvad andre tænker om dem, og de vil gerne passe ind i gruppen. Det er bare ikke altid nemt for børn og unge at vide, hvem de andre er og hvordan de ser sig selv.
Aktiviteten foregår stående med fire hjørner, der repræsenterer hver sin kategori.

Materialer:

▪ Lærerark med introduktion og spørgsmål

Elefant eller edderkop

Introduktion:

Navneleg, hvor eleverne øver hinanden navne – eller blot en leg, hvor man i klassen får et godt grin. Eleverne kan derudover træne opmærksomheden på, hvornår man grine ad hinanden eller med hinanden og hvad forskellen er derpå.
Aktiviteten foregår stående i cirkler.

Materialer:

▪ Lærerark med introduktion

Variationer:

Aktiviteten kan vaireres:
▪ Ved store grupper kan de splittes op i mindre grupper á 8-10 elever

Hvem er du?

Introduktion:

Aktiviteten har til hensigt at fremme relationerne imellem eleverne og er oplagt at bruge i nysammensatte klasser eller i klasser, hvor man vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at ryste eleverne sammen.
Mange børn og unge er optaget af, hvad andre tænker om dem, og de vil gerne passe ind i gruppen. Det er bare ikke altid nemt for børn og unge at vide, hvem de andre er og hvad de interesserer sig for.
Aktiviteten foregår stående hvor hver elev har et kort i hånden.

Materialer:

▪ Materialeark ‘Hvem er du’ kort
▪ Lærerark med introduktion

Variationer:

Aktiviteten kan varieres:
▪ Ved få elever kan de unge på skift trækker et kort og svare i plenum

Grænser – egne og andres

Introduktion:

Rammerne for hvad grænseoverskridende adfærd er for den enkelte
varierer, og det vil være hensigtsmæssigt, hvis eleverne får øje på, at det
der er grænseoverskridende for dem, ikke nødvendigvis er det for andre.
Eleverne skal opnå en forståelse af personlige grænser, både de psykiske
og de fysiske og derefter på en non-verbal måde give udtryk for deres
grænser.
Aktiviteten foregår stående på to rækker (del 1) og siddende i en cirkel (del 2).

Materialer:

▪ Lærerark med introduktion og udsagn

Støtte fra fællesskabet

Introduktion:

Ligesom fællesskaber kan være med til at påvirke de unge til at gøre ting, de ellers ikke ville have gjort, kan fællesskaber også være en beskyttende faktor, hvor de unge hjælper og støtter hinanden. Men hvordan man griber den hjælpende rolle an, vil der være stor forskel på, og de unge
kan også være i tvivl om, hvad der vil være det rigtige at gøre.
Eleverne præsenteres for udsagn og skal vise deres holdning med en handling, derved er både verbal og non-verbal stillingtagen mulig i denne aktivitet.
Aktiviteten foregår stående med fire hjørner.

Materialer:

▪ Lærerark med introduktion og udsagn

Variationer:

Aktiviteten kan varieres:
▪ Ved én eller få elever kan materialeark ‘De fire hjørner’ anvendes

Ønsker og drømme

Introduktion:

Aktiviteten har til hensigt at fremme relationerne imellem eleverne og er oplagt at bruge i nysammensatte klasser eller i klasser, hvor man vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at ryste eleverne sammen.
Mange børn og unge er optaget af, hvad andre tænker om dem, og de vil gerne passe ind i gruppen. Det kan derfor være en fordel at kende til andres drømme og mål i livet, og dermed opdage at man ikke er den eneste, men at der er andre der drømmer om det samme som én selv.
Aktiviteten foregår stående i dobbeltcirkler.

Materialer:

▪ Lærerark med introduktion og spørgsmål